I slutningen af 2020 lukkede jeg alle mine produkter ned og tog mig selv helt ud af de sociale medier. Jeg lukkede min Facebook gruppe, min Instagramprofil og jeg stoppede med at sende nyhedsbreve ud.
Jeg havde kørt adskillige produkter og kampagner igennem med betalende kunder fra marts 2020, da Corona dukkede op, jeg havde testet og eksperimenteret med formater og målgrupper, med annonceringstyper og launch af nye produkter.
Jeg havde taget mod til mig og investeret i eksterne leverandører, praktikanter og trænet mine lederevner.
Men jeg følte mig ved udgangen af 2020 og træt, stresset og desillusioneret.
Hvorfor solgte jeg ikke nok?
Hvorfor var der ikke nok tilmeldinger til betalende produkter efter succesfulde kampagner som kunderne beviseligt synes var fede?
Hvorfor gik det så langsomt med at tiltrække de helt rigtige mennesker, i den helt ideelle målgruppe?
Langsomt gik det op for mig at svaret ikke dukkede op af sig selv. Jeg havde brug for en tænkepause.
Da regeringen besluttede at lukke skolerne og sende børnene hjem i langtidshjemmeskole indtil marts 2021 gik jeg i panik.
Mig – skolelærer? For en 1. og 3. klasse dreng og en stor 5. klasse pige?
Nej tak.
Jeg kunne slet ikke overskue både undervisningsopgaven og at være selvstændig der skulle opfinde og gennemføre min næste produktlancering og kampagne.
Skolelukningen blev min “redning” ud af at gøre mere af det der ikke virker i min forretning.
Det var ikke muligt at presse det næste produkt igennem under de vilkår.
Da skolerne åbnede igen i marts 2021, sad jeg og stirrede ud gennem vinduet eller ind i computeren det meste af dagen. Dag efter dag. Eller jeg mediterede uden formål og flere timer om dagen.
Jeg nød stadig at lave nye episoder til af Karrieredesignpodcasten, men da jeg havde lavet episode 46 dukkede der ikke mere inspiration op.
Enten er jeg udbrændt, tænkte jeg. Eller også har jeg bare sagt alt hvad jeg skulle om karrieredesign.
Selvvalgt orlov – eller var det?
Jeg besluttede at holde en uofficiel timeout. Meditere en masse og lade forretning og produkter stå stille. Bare en måneds tid. Måske to. Måske indtil efter sommerferien.
Jeg bestilte tid hos en biomediciner og fik taget en masse tests.
Du er helt brændt ud, sagde hun, da prøverne lå klar. Du har udmattet dine binyrer helt i bund og du skal bruge resten af året på at lave ingenting. Du må kun gå ture eller lave yoga – ingen hård motion. Ikke noget med at løbe eller styrketræne.
Og så sendte hun mig ud af døren med den dyreste kosttilskudsregning jeg nogensinde har modtaget.
Det virkede.
Allerede i august 2021 kunne jeg mærke energien vende tilbage. Jeg fortsatte med at meditere og lave ingenting. Øvede mig i at bare at være, give mig selv lov til at føle mig komplet unyttig og uproduktiv og bare give kroppen masser af hvile uden udsigt til, hvornår det sluttede.
På de mange gåture i efteråret reflekterede jeg over 2020-2021. Hvad var der sket som jeg ikke havde set undervejs? Jeg havde jo netop bevidst valgt Corporate Life fra for ikke at brænde ud. For at leve mit liv i selvvalgt selvstændig frihed med plads til at gøre det jeg har lyst til.
Hvorfor var jeg alligevel endt i udbrændthed? Jeg er kommet frem til i hvert fald 5 punkter:
- Jeg følte mig for ofte alene og ustøttet i 2020 og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle løse det. Det fik stresshormonerne helt i top og al oxytocin = kærlighedshormon forsvandt ud af min krop. Jeg havde svært ved at føle mig afslappet og i indre balance.
- For lidt sparring og kreativ idébouncing. Jeg var så desperat efter kollegial fagstøtte, at betroede jeg mig til særligt udvalgte kunder – og det er NOGO. Kunder/kolleger skal holdes adskilt.
- Stuck i dramatrekanten – var jeg ubevidst afhængig af at være helten og redderen (det gjorde mig til irritabel offer/krænker/dårlig leder i lige store doser)
- Troede ydre ros fra kunder ville få mig til at føle mig værdifuld. Yes, yes, det var endnu engang heltarketypen, der havde taget over her. I stedet opdagede jeg at det gav mig stress og præstationsangst.
- Jeg opdagede at jeg ikke kun gider snakke om job og karriere – (livet indeholder så mange andre fede aspekter og jeg har brug for at springe officielt ud som et spirituelt udtrykkende menneske.)
Her er hvad jeg gør anderledes fra januar 2022:
- Det vigtigste punkt for året er at læne mig ind i løbende støtte, fagligt, menneskeligt og spirituelt. Før jeg udvikler eller markedsfører nogle som helst produkter, sikrer jeg mig, at dette støttesystem er på plads.
- Jeg har mistet lysten til at redde andre eller spille den store alvidende heltinde. Det er helt fremme i pandelappen på mig og jeg har som mantra at jeg kun er her for at inspirere. Jeg er ikke ansvarlig for hvordan mit udtryk, mine produkter, mine kampagner lander, men jeg er ansvarlig for at lytte. Nul redning og nul ændring, med mindre jeg føler for det. Det giver mig så stor en følelse af frihed og at at være et 100% selvregerende menneske.
- Jeg føler ikke længere jeg skal svare på alle henvendelse og det her og nu.
- Jeg har besluttet at udvikle loveunfolding.dk som min primære udstrykskanal i 2022. Den er dybt spirituel, sovereign og jeg kan udtrykke mig frit og uden begrænsninger her.
2022 bliver et fantastisk år!